Hvordan skaber man godt internet på byggepladsen i dag

Der er stor forskel på mobildækningen rundt omkring. Teleoperatørerne venter – forståeligt nok – med at skabe god dækning i et område, til der er mennesker. Det kan være når folk bor eller arbejder på stedet, eller når der er trafik eller større begivenheder.

En byggeplads er ofte den første aktivitet i et område, så der er typisk ikke god mobildækning. Masterne står langt væk, der er ikke tænkt på mobildækning af pladsen, og derfor er mobilsignalet svagt. En mulighed er at få en teleoperatør til at trække fiber kabler til byggepladsen. Det er typisk dyrt og en langsommelig proces og ikke altid nødvendigt.

Infrawiz kan nu med ny 4G router og modem – et Roudem – fra MiWire, skabe et stærkt 4G baseret internet med et WiFi hotspot ud fra det mobilsignal, der er i området i forvejen. På den måde bliver byggepladsen uafhængig af en speciallevering fra teleoperatørerne. I modsætning til andre 4G routere på markedet, indeholder MiWire Roudem en automatisk retningsbestemt antenne der fanger 4G signal  fra nærmeste/bedste mast. Dette gør signalet bedre og dermed internetforbindelsen både hurtigere og mere stabil.

Med opsætning af et Roudem fra Infrawiz og MiWire er der mulighed for at få godt internet på byggepladsen nu & her, uden at skulle vente på teleselskaber og dermed bidrage til øget produktivitet.

Vil du gerne forbedre effektiviteten på byggepladsen

Internet på byggepladser er ikke længere et kompromis. Hvis blot der er et 4G mobilsignal, kan et MiWire Roudem skabe et WiFi hotspot på byggepladsen, så man kan arbejde effektivt med online systemer

via mobiltelefoner, tablets og computere. MiWire kan også forbindes til en egentlig IT-installation i skurbyen og dermed skabe en internetforbindelse til alle aktører.

Når ingeniører og håndværkere bevæger sig rundt på pladsen, har de i dag adgang til en masse data – 3D-tegninger, projektplaner, kommunikation, kvalitetskontrol. Alle disse værktøjer kræver typisk adgang til data, for at de kan fungere effektivt. Flere MiWire Roudems kan opsættes på pladsen og automatisk skabe forbindelse til internettet og dermed de ressourcer din mobile enhed har behov for. 

Hos Infrawiz har vi lang erfaring i at skabe en IT-infrastruktur på byggepladser og på andre midlertidige og/eller svært tilgængelige arbejdspladser. Med et Roudem fra MiWire skabes der en mulighed for at etablere en effektiv internetforbindelse hurtigt for dermed at sikre kommunikation og effektivitet på pladsen fra første dag.